Hvad siger anmelderne?

Videoteaser

Forestillingsfotos

Se alle fotos af begge sangerhold her.

Læs programindstik og instruktørens note

Kom med de to tenorer i prøvesalen og hør Peter Lodahl fortælle om efterårets dobbeltopera-thriller, La Vendetta / I Pagliacci (dansk titel: Bajadser), imens Iurie Ciobanu synger operahittet "Vesti la giubba" fra I Pagliacci akkompagneret af pianist Rima Chacaturian.

Hvad er en dobbeltopera-thriller? Og hvordan kommer de to historier i La Vendetta og I Pagliacci (dansk titel: Bajadser) til at væve sig sammen i dobbeltoperaen? Producent på Den Jyske Opera Astrid Rørdam Svane gør dig i denne video klogere på den femte opera i Den Danske Serie.

Handling

En skuespiller ved navn Tonio træder frem foran scenetæppet og byder publikum velkommen. Han introducerer Den Jyske Opera og fremhæver vores ønske om at gengive livet så realistisk som muligt. Han beder ydmygt om publikums gunst, og tæppet går op til Asger Hameriks La Vendetta.

[La Vendetta]
Estella har forelsket sig i Orso til stor fortrydelse for sin bror, Vitollo. Orsos far myrdede for mange år siden søskendeparrets far som følge af en familiefejde, der stadig trækker sine spor. Vitollo har derfor svoret evigt had til Orsos familie og prøver at overtale Estella til at forlade sin elskede. Da hun nægter, prøver Vitollo at skyde Orso, men Estella kaster sig ind foran sin forlovede og dør. Da det går op for Vitollo, at han har slået sin egen søster ihjel, bryder han sammen.

Der er pause i forestillingen.

[I Pagliacci]
Vi ser nu Den Jyske Operas sangertrup i deres daglige gøremål, som var vi med bag scenen: De ankommer til et nyt spillested, sætter scenografien op og gør klar til prøven. Vi fornemmer, at operachefen Canio, der også er kompagniets stjernesanger, er ekstremt jaloux anlagt. Han overvåger nidkært sin unge hustru, Nedda. Sceneteknikerne provokerer ham ved at fortælle, at sangeren Tonio planlægger at have en affære med Nedda. Canio advarer dem om, at de ikke skal undervurdere ham.

Nedda er skræmt over sin mands opførsel, og da Tonio erklærer, at han elsker hende, afviser hun ham. Hendes elsker, Silvio, der spiller Orso i La Vendetta har bedre held med at arrangere et hemmeligt møde. Tonio, der har sneget sig til at lytte med, henter Canio, så han kan tage Silvio og Nedda på fersk gerning. Men det lykkes Silvio at slippe væk.

Canio kræver, at Nedda fortæller, hvem den flygtende var, men Nedda nægter. Canio angriber hende, men en af de andre sangere i kompagniet, Beppe, afvæbner ham. Canio lades alene tilbage, og mens han ifører sig sit kostume og sin sminke, filosoferer han over, hvor svært det er at spille rollen som klovn med et knust hjerte. Kompagniet venter nu spændt på at få generalprøven sat i gang:

[Komedien]
Columbine (Nedda) venter på sin elskede, Harlekin (Beppe), mens hendes ægtemand, Pagliaccio (Canio), er et andet sted. Taddeo (Tonio) erklærer hende sin kærlighed, men hun afviser ham og griner af ham. Ved aftensbordet giver Harlekin et glas sovepiller til Columbine, så hun kan slippe væk fra sin mand, når han sover tungt. Pagliaccio kommer uventet tilbage, men det lykkes Harlekin at slippe uset væk. Spillet ligner nu virkeligheden for meget, og Canio kæmper for at holde fast i sin rolle, men hans vrede og jalousi tager overhånd og bryder ud i lys lue.

Sceneteknikken er imponeret over, hvor realistisk Canio spiller sin rolle og opdager ikke, at virkeligheden har fortrængt illusionen. Lidt efter lidt bliver det dog tydeligt, at ingen længere spiller skuespil. Silvio kæmper sig frem til scenen for at redde Nedda fra Canios vrede, men det lykkes Canio at dræbe først Nedda og så hendes elskede Silvio.

"Som at gå på date med partituret"

Operasanger Dorothea Spilger om arbejdet med Asger Hameriks La Vendetta i et interview til Magasinet Klassisk
I Magasinet Klassisk fortæller Dorothea Spilger om rollen som Estella i Asger Hameriks La Vendetta - en rolle hvor hun ikke har noget stort forlæg at læne sig op ad, men derimod skal lære Hameriks musik fra ny. Du kan læse hele interviewet med Dorothea Spilger i den nyeste udgave at Magasinet Klassisk.
 

"Jeg kan godt lide den måde, komponisten Asger Hamerik konstruerer melodier på. Det kan være enkelt, og i næste øjeblik går han fra enkelhed over til noget magisk kompliceret. Den måde at opbygge melodier på er helt ukendt for mig. Måske er det dansk?"       

Hvem synger og spiller hvor og hvornår?

Få det fulde overblik over sangerhold, symfoniorkestre og spillesteder på turnéen. Klik på billedet for at forstørre det. Du kan også hente spilfordelingsplanen som PDF her.

Se billeder fra prøvestarten 

Kom med i prøvesalen og se billederne fra da hele sangerholdet mødtes for første gang. 
Se flere billeder fra prøvestart her.

Om Asger Hamerik og La Vendetta

Asger Hammerich blev født på Frederiksberg i 1843 og viste sig tidligt at have musikalsk talent. Han fik anerkendelse hos dansk musiklivs helt store personligheder, Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann, men valgte at videreuddanne sig som pianist og dirigent i udlandet - bl.a. hos den berømte Hans von Bülow i Berlin. Hammerich blev dybt optaget af den tyske musik, men kunne som dansk patriot ikke blive i Tyskland i krigsåret 1864. Han ændrede endda sit tyskklingende efternavn til Hamerik.

Hamerik skrev selv teksten til sin første opera Tovelille fra 1865, men hverken den eller to af hans øvrige fire operaer er nogensinde blevet opført i fuld længde. I 1870 var Hamerik dog i Milano for at studere sangteknik hos den berømte pædagog Francesco Lamperti. Samtidig skrev han en enaktsopera på italiensk, La Vendetta, som blev uropført på selveste La Scala i Milano i 1870. La Vendetta varede kun en time og havde blot tre medvirkende sangere. Operaen fik en fin modtagelse i den italienske presse; tidsskriftet Il Trovatore skrev bl.a. om et ”graciøst, originalt og ædelt værk” med tydelig inspiration fra både Gounod og Wagner.

I 1871 takkede Asger Hamerik ja til tilbuddet om at blive ny direktør for musikkonservatoriet ved The Peabody Institute Baltimore i USA. I de næste 20 år ledede Asger Hamerik konservatoriet i Baltimore, han underviste selv, holdt utallige foredrag og komponerede samtidig stadig en mængde værker, som blev opført af konservatoriets symfoniorkester. Hamerik giftede sig i 1894 med sin amerikanske elev Margareth Williams, som selv var en talentfuld komponist, bl.a. til operaen Columbus. Parret flyttede til København i 1900, men Hamerik opnåede aldrig den samme ønskede anerkendelse i sit fædreland, som han fik i udlandet. Da Hamerik døde i 1923 i sin villa på Frederiksberg, efterlod han sig en enorm mængde håndskrevne partiturer, som har fået lov til at samle støv i årevis.

Om Ruggiero Leoncavallo og I Pagliacci

Ruggiero Leoncavallo er en af de komponister, som har fået den sørgelige skæbne kun at blive husket for ét bestemt værk. I Leoncavallos tilfælde drejer det sig om I Pagliacci (dansk titel: Bajadser), der til gengæld er blevet en af verdens hyppigst spillede operaer. Leoncavallo komponerede faktisk flere andre operaer og operetter, der blev uropført i Italien, Tyskland, England og USA, men som er forsvundet helt fra repertoiret i dag.

Leoncavallo blev født i Napoli i 1857, og han studerede musik i sin fødeby og senere litteratur i Bologna. Han havde ikke succes med at slå igennem, men blev dog på et tidspunkt hyret til at skrive librettoen til Puccinis opera Manon Lescaut. Det løb imidlertid ud i sandet, idet Puccini ikke brød sig om Leoncavallos tekster. Efter en periode, hvor Leoncavallo blandt andet levede af at være cafépianist i udlandet, skrev han I Pagliacci i den nye realistiske operastil, som kaldes verismen, og hvor han blev meget inspireret af Mascagnis operahit Cavalleria rusticana. Leoncavallos dramatiske I Pagliacci blev en øjeblikkelig succes, da operaen blev uropført i Milano i 1892 dirigeret af den unge Arturo Toscanini. Blandt Leoncavallos andre operaer, som han i øvrigt selv skrev sine libretti til, er det værd at nævne La bohème, der bygger på samme grundlag som Puccinis opera af samme navn, og som er komponeret nogenlunde samtidig med Puccinis. På trods af en pæn succes ved uropførelsen i Venedig i 1897, kunne Leoncavallos værk i længden ikke hamle op med Puccinis La bohèmes fænomenale succes. Leoncavallo døde i 1919 – verdenskendt for én opera samt for den friske og korte sang La Mattinata (Morgensang til den elskede), som er populær hos både publikum og operasangere.

Tak for støtten

Sæsonbog 2022-23

Den Jyske Operas sæsonbog er et trykt program om alle forestillingerne i sæson 2022-23. Bogen er gratis og kan hentes i Musikhuset Aarhus og på landets spillesteder i forbindelse med Den Jyske Operas turnéer. Man kan desuden læse sæsonbogen online her.

Bogen indeholder 100 sider med inspirationsartikler, portrætter, interviews og baggrundsartikler, der udfolder sæsonens operaoplevelser.