Den Jyske Operas talentprogram for unge

Gennem TalentU,Den Jyske Operas talentprogram for unge mellem 16-22 år, får du som ung gennem to år mulighed for at udvikle din interesse og dit talent inden for skuespil, klassisk musik og opera. I TalentU bliver du del af en gruppe, der får træning og bliver udviklet i et professionelt operamiljø, hvor I også bliver en del af nogle af Den Jyske Operas forestillinger. Derudover laver TalentU også sine egne forestillinger, som er jeres helt eget take og en kommentar til Den Jyske Operas forestilling.

TalentU er til for at udvikle unge talenter, men i lige så høj grad for at udfordre og tilføre noget ung power til operascenen.

Fotos af Kåre Viemose og Anders Bach for Den Jyske Opera


Podcast om TalentU

Hvad får egentlig unge til at gå til opera i deres fritid?

Få svaret i et interview med Freja Bjørnø og Hans Christian Brun-Jensen fra TalentU og vores udviklingschef Lene Juul Langballe i ISCENE Podcast-afsnittet "TalentU, opera i stedet for fodbold". Podcasten kan streames på Apple Podcasts her eller via iscene.dk her.


"At være med i TalentU har givet mig et trygt fællesskab, hvor jeg kan udvikle mig kreativt, dramatisk og personligt. Jeg har fået oplevelser, som jeg aldrig glemmer."


Hør hvad Inger Margrethe, Marie, Hans Christian og Paula har fået med sig ved at være en del af TalentU. Vil du være en del af et fællesskab der mødes om kor, musik og sceneoptræden? Kontakt TalentU@jyske-opera.dk og fortæl lidt om, hvorfor du ønsker at være med i TalentU, og om du har erfaring med sang og dramaundervisning allerede.


Forestillinger med TalentU



Open Square - Bright Light

Den ungdomsmusikalske forestilling Open Square – Bright Light handler om dét at mødes  i musikken og i livet – og om at sætte sig selv åbent og kærligt i spil. Det er en kropslig og musikalsk fortælling, der bevæger sig fra barnets uskyldige leg over de unges verden præget af udvikling, mod, tvivl og ambitioner, ud over egne grænser til erkendelsen af, at vi kan miste os selv og vores melodi - men også genfinde os selv og hinanden. Open Square – Bright Light var en del af Music City Aarhus 2022 og spillede i Kulturkapellet Aarhus d. 23. og 24. maj 2022. 

Se flere billeder fra forestillingen Open Square - Bright Light her.

 

 

#Dracula

#Dracula

Sorg, desperation og forhåbning om bedre tider var centrale følelser i TalentU’s online afgangsforestilling, der blev afholdt d. 17. juni 2020. Forestillingen #Dracula er blevet til under coronatiden og har flere temaer, som de unge genkender fra deres eget liv. 
#Dracula er blevet til i en vekslen mellem den isolerede tilværelse, de fleste har befundet sig i de sidste måneder, og den dybe følelse af fællesskab ved at mødes med andre unge om scenekunsten. De unge talenter har hjemme indspillet kor og soloer af to af de store klassiske komponister Henry Purcell og Igor Stravinsky. Billedsiden har de unge produceret i fællesskab, men i små grupper.

#Carmen

TalentU har i et intenst forløb udforsket én af verdens mest populære operaer, Georges Bizets Carmen, som Den Jyske Opera turnerede med i efteråret 2018. I en helt ny forestilling med titlen #Carmen gav TalentU deres eget kreative modsvar til operaklassikeren. Den oprindelige operas kraftfulde musik og tematik blev fortolket på ny af de unge talenter gennem sang og bevægelse. Forestillingen blev udviklet af TalentU i samarbejde med dirigent Birgitte Næslund Madsen, koreograf Panda van Proosdij og efter idé af Lene Juul Langballe.
Se billedgalleri fra #Carmen

Forestillinger sammen med Den Jyske Opera

inkognitoroyal_720x280karusel.jpg

I august 2021 medvirkede TalentU i Karsten Fundals værk Inkognito Royal, hvor Den Jyske Opera i en kombination af sang, skuespil og dans udforskede de mystiske omstændigheder ved Kong Frederik d. 8.s død i Hamborg i 1912. To tidligere TalentU'er medvirkede desuden som solister.

Se traileren til Inkognito Royal her.

michaelkohlhaas_6.jpg

I august 2019 var TalentU en del af Skandinavienspremieren på Paul August von Klenaus Michael Kohlhaas, der blev instrueret af operachef Philipp Kochheim og opsat på Store Scene i Musikhuset Aarhus sammen med Aarhus Symfoniorkester. 

Se traileren til Michael Kohlhaas her.

 

Passageren720x280.jpg

I august 2018 var TalentU en del af Skandinavienspremieren på Mieczyslaw Weinbergs opera Passageren. Operaen der handler om tiden under holocaust vandt publikumsprisen for årets forestilling i 2018 og var nomineret til en Reumert for årets opera.

Operaen blev opsat på Store Scene i Musikhuset Aarhus sammen med Aarhus Symfoniorkester. 

Se traileren til Passageren her.

intet_2560x600px.jpg

I februar 2017 stod sangtalenterne fra TalentU på scenen i deres første professionelle produktion; Operaen Intet, der er instrueret af David Bruce på baggrund af Janne Tellers ungdomsroman.

Se traileren fra forestillingen her.

Andre produktioner

csm_FotoPer_Bille-_ry-foto-dk_cce46d35d7.jpg

Åbning af HAY Festival

I oktober 2017 medvirkede TalentU i åbningen af Hay Festival for børnelitteratur på DOKK1, hvor de sammen med studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium blandt andet optrådte for H.K.H. Kronprinsesse Mary.

ikon_m_logo2.jpg

New beginnings med TalentU

Lørdag 11. november 2017 åbnede TalentU i samarbejde med Opera North Youth Chorus GrowOP! Festival med forestillingen New Beginnings.

De unge talenter i Danmark og England arbejdede med stof fra vores fælles fortid og nutid, som stiller spørgsmål om livet, fremtiden, demokratiet, klimaet, fællesskaberne  Hvis du skulle give nogen en ny begyndelse – hvem skulle det så være og hvordan skulle den begyndelse se ud?

Se billedgalleri fra New Beginnings

Mere fra TalentU

Se dokumentarfilmen "TalentU - en tid de aldrig glemmer" hvor en videofotograf fulgte TalentU, i ugerne op til premieren på Den Jyske Operas opsætning af Passageren - Weinbergs opera om holocaust.

I august 2018 var TalentU en del af Den Jyske Operas storstilede opsætning af Passageren. En videofotograf fulgte TalentU i de lange, spændende og hårde forberedelser. Fortællingen handler om udvikling og unge, liv og død, opera og virkelighed. TalentU var også en del af opsætningen året efter i Michael Kohlhaas i operachef Philipp Kochheims opsætning.  

TalentU er endnu engang tildelt støtte fra Statens Kunstfond og modtager derudover 3-årig støtte fra Det Obelske Familiefond.

Videoproduktion: Millimeter Produktion

 


Har du spørgsmål?

Du kan læse mere detaljeret information om TalentU her:

TalentU, indholdsbeskrivelse, træning og produktioner 2017-19

Har du derudover spørgsmål til programmet eller audition, så skriv til
Programleder Lene Juul Langballe 
TalentU@jyske-opera.dk

TalentU er støttet af





 

 

 

 


TalentU audition 14. august 2022

Kan du synge – sange, opera, pop, viser, jazz…? Er du vild med at stå på en scene? Vil du arbejde seriøst med dit eget kunstneriske udtryk i tæt samarbejde med andre? Så er TalentU måske noget for dig!

Læs mere om audition til TalentU søndag d. 14. august her.

Artikler om TalentU

Opera er også en sang for de unge fra Jyllands-Posten 4. februar 2017

Talentfulde unge lærer at træde i dramatisk karakter fra Jyllands-Posten 22. november 2016

To talentskoler – et mål fra Optakt 30. oktober 2016

Den Jyske Opera talentudvikler unge mellem 15-22 år fra Fyens Stiftstidende 21. maj 2016

Den Jyske Opera vil uddanne unge talenter fra Århus Stiftstidende 20. maj 2016

Talent: To operaskoler for teenagere åbner i Danmark fra Dr.dk 20. maj 2016



Arven efter 2017

Unge på scenen og unge på tilskuerpladserne.
Litterære værker med svære emner gentænkes.
Arven fra Intet og Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. 
Som en del af Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad præsenterede Den Jyske Opera den danske operapremiere på Janne Tellers prisbelønnede, danske ungdomsroman Intet – et vigtigt stykke danske litteratur, ondt og smukt på samme tid. På scenen var unge solister og 60 unge sang- og orkestertalenter fra Den Jyske Operas talenthold TalentU og Det Jyske Musikkonservatorium. I Intet arbejdede TalentU i et projekt specialdesignet til unge for unge baseret på ungdomslitteratur – side om side med professioneller kolleger. Med Passageren er de unge talenter fra TalentU klar til at fortsætte deres kunstneriske udvikling - med støtte fra fonden efter Aarhus 2017 - med deres deltagelse i en opera for voksne, hvor Den Jyske Opera igen retænker et vigtigt litterært værk, Zofia Posmysz' selvbiografiske roman, der skildrer hendes oplevelser som fange i Auschwitz.