H.C. Andersen og Ravnen
I maj 1830 sendte H.C. Andersen sin første operalibretto ind til censorkontoret på Det Kongelige Teater – en opera over den italienske forfatter Carlo Gozzis teatereventyr Il corvo med den danske titel Ravnen eller Broderprøven. Ravnen blev spillet første gang 29. oktober 1832, og publikum og presse tog godt imod den nye opera, som gik seks gange for fuldt hus.
Andersen advokerede flere gange for Ravnen, når han på sin sædvanlige ligefremme måde trængte sig på hos internationale berømtheder med indflydelse på operarepertoiret i deres lokalområde. I 1833 besøgte Andersen komponisten og dirigenten Louis Spohr i Kassel. Spohr var ikke uinteresseret i at opføre Ravnen på sit teater i Kassel, men der gik otte år, før han fulgte op på mødet med Andersen i form af en brevveksling med J.P.E. Hartmann. Desværre rådede Spohr ikke over en sopran, der kunne synge det parti, Hartmann havde skrevet til Det Kongelige Teaters primadonna Eleonore Zrza, og han måtte opgive projektet igen. Heller ikke hos Franz Liszt i Weimar lykkedes det – Liszt valgte i stedet at opføre Hartmanns og Andersens senere store succesopera Liden Kirsten.
Andersen og Hartmann glemte nu alligevel ikke Ravnen. Allerede i sommeren 1846 begyndte rygterne om en ny version af Ravnen at løbe. Andersen var i udlandet, og det var J.P.E. Hartmanns ven, juristen og amatørmusikeren Ernst Weiss, der havde lavet en plan for, hvordan Ravnen skulle opdateres og forsynes med recitativer i stedet for den talte dialog. Andersen var med på idéen pr. brev, og han skrev straks en ny tekst til Hartmann på baggrund af forslagene fra Weiss. Den nye version af Ravnen gik kun fire gange i 1865 og blev en gedigen fiasko hos både publikum og anmeldere.
H.C. Andersen skrev libretto til i alt ni operaer – men kun de seks så dagens lys på scenen. Til gengæld fortsatte Andersen livet igennem med at se så mange operaer som muligt – ikke blot hjemme i København men også på sine mange rejser i hele Europa.
