Mens komponisten Puccini fremhæver bohemelivets tragiske sider i Paris ved begyndelsen af det forrige århundrede, fortryller Franz Lehár os i sin vittige, ironiske og udødelige operette Greven af Luxembourg. Handlingen er det rene nonsens: En kvinde gifter sig med en mand, som hun ikke må se og forelsker sig bagefter i ham uvidende om, at de allerede er gift. Kedeligt kan man bestemt ikke kalde det. Med afsæt i Lehárs musik fejrer Den Jyske Opera sit 75-års jubilæum med en særlig produktion, der forener alle kræfter i huset. Vigtigst af alt vil Den Jyske Operas Kor indtage scenen næsten egenhændigt.
Og den var mere end et gennembrud – den var ganske enkelt en sensationel succes. Intet underholdningsorkester, intet regimentsorkester, ingen restaurantmusikere med respekt for sig selv kunne lade være med at have dens udødelige melodier på repertoiret, og Lehár dirigerede selv mange af teateropførelserne rundt omkring i Europa. Franz Lehár blev født som søn af en militærmusiker i 1870 i Komárno i det, der dengang var det store østrig-ungarske kejserrige. Efter sin uddannelse ved konservatoriet i Prag virkede han nogle år som orkestermusiker og siden som kapelmester i flere forskellige militærmusikkapeller. Hans to første, i dag ukendte, operetter tjente han så godt på, at han kunne flytte til Wien. Her blev han boende størstedelen af sit liv som en velhavende kunstner, for Lehár var også en god forretningsmand. Lehár døde i 1948 efter to verdenskrige, der havde reduceret Østrig geografisk, men de formåede ikke at reducere Lehárs position som den betydeligste operettekomponist. Hans rolle i forhold til Det Tredje Rige er dog omdiskuteret. Den glade enke blev uropført i 1905 i Wien. Allerede året efter blev den spillet herhjemme, og det er mange af Lehárs andre værker også blevet. Blandt hans senere operette-pletskud er Greven af Luxembourg (1909), Zigeunerblod (1910), Paganini (1925), Zarewitsch (1927) og ikke mindst Smilets land (1929), hvis flotte hit ”Dein ist mein ganzes Herz” de fleste kan nynne med på, uanset om de kender Lehár eller ej. Det gælder også hans elskede Guld og sølvvals. Lehárs sidste værk var Giuditta (1934). Uropførelsen fandt sted på selveste Wiener Staatsoper og blev transmitteret live af 120 radiostationer, hvilket vidner om Lehárs exceptionelle popularitet.
