Den Jyske Opera opførte Susanne Biers film Brødre som opera i august 2017 som en del af Musikhuset Aarhus' Bier Trilogi.
Operaen Brødre er et intenst trekantsdrama om de to brødre; Michael og Jamie (i filmen Jannik).
Michael har en velfungerende karriere i militæret, en smuk hustru og datter. Lillebror Jamie lever et driverliv på kant med loven. Da Michael sendes i krig og vender hjem efter et traumatisk fangeskab, er balancen mellem de to brødre ændret for altid.