Emne 6 - Mindekultur
Kan erindring forebygge folkedrab?
Indledning
I takt med at omfanget af holocaust blev offentligt kendt rejste et nyt spørgsmål sig for såvel de sejrende som de besejrede: Hvordan undgår menneskeheden et lignende folkedrab i fremtiden? Specifikt i Tyskland måtte man også forholde sig til spørgsmålet: Hvordan skal man mindes en historisk begivenhed, som man skammer sig over, men som er af så stor historisk betydning, at den hverken kan eller skal glemmes?
Et svar på begge spørgsmål ligger i en ny type mindesmærke, der stiller flere spørgsmål, end det giver svar, og derved tvinger beskuerne til at tænke selvstændigt og maner til refleksion over begivenheden. Netop den selvstændige, individuelle tænkning, ses som et værn mod totalitære kræfter, der har magten til at gennemføre folkedrab.
Formål
Materialet giver mulighed for at analysere nogle mindesmærker, der adskiller sig fra det traditionelle mindesmærke, der fortæller én historie, om én historisk begivenhed, der skal tolkes på én bestemt måde. Det traditionelle mindesmærke er typisk sat af en stat eller en konge og er typisk sat over en begivenhed, som staten eller kongen er stolt af.
I modsætning til dette står modmindesmærkerne . Materialet lægger således op til en mindesmærkeanalyse og en efterfølgende diskussion af mindesmærkets formål, reelle funktion og værdi (lykkedes mindesmærket?). Man kan oplagt supplere modmindesmærkeanalysen ved at finde et traditionelt mindesmærke, evt. fra ens lokale område, analysere dette og derefter sammenligne det med et modmindesmærke.
