Om forestillingen
Én af Mozarts mest populære operaer, Bortførelsen fra seraillet, udforsker den fascinerende og komplekse konstellation af kærlighed og had: To kvinder er fængslet af den mægtige Bassa Selim i seraillet, mens deres partnere forsøger at befri dem. Men ønsker disse kvinder virkelig at undslippe? Eller har de fundet noget, som de aldrig havde drømt om før?
Instruktør Philipp Kochheim har her forvandlet seraillet fra et orientalsk harem til et moderne gyldent bur og et fysisk rum, hvor ingen er i stand til at undslippe deres følelser.
Handling
Mozarts musikalske mikroskop er indstillet på konstellationen af had og kærlighed mellem mand og kvinde. Udgangspunktet er Konstanze: en kvinde mellem to mænd. Hun er splittet mellem den rige Bassa Selim, der er i stand til at opfylde alle hendes materielle ønsker og drømme (selvom den seksuelle tiltrækning er knap så stærk) og hendes yngre, ludfattige forlovede Belmonte. Hun er fanget i sin ubeslutsomhed og er ikke er i stand til at vælge – da begge muligheder er lige fristende.
Det hele kompliceres af endnu et trekantsdrama bestående af tjenestefolkene Blonde og Pedrillo samt fangevogteren Osmin. Osmin bevogter Blonde, men må indse, at det er svært at få en frihedsvant kvinde til at makke ret. Imens forsøger Belmonte sammen med Pedrillo at befri de to kvinder, men ønsker de i virkeligheden at undslippe?
Philipp Kochheim har i denne iscenesættelse forvandlet seraillet fra et orientalsk harem til et moderne gyldent bur og et fysisk rum, hvor ingen er i stand til at undslippe deres følelser.
Varighed: ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause
1. del ca. 75 minutter
Pause ca. 20 minutter
2. del ca. 55 minutter
Co-produktion med Theater Münster
i operachef Philipp Kochheims iscenesættelse
Bortførelsen fra seraillet får premiere i Musikhuset Aarhus 21. februar 2020. Men allerede 18. maj 2019 var der premiere på Mozarts populære opera i Tyskland. Bortførelsen fra seraillet er nemlig en co-produktion mellem Den Jyske Opera og Theater Münster i iscenesættelse af operachef Philipp Kochheim (Reumertnomineret for opsætningen af Passageren, der også fik Publikumsprisen). Opsætningen er moderne og handlingen tidløs. "Her ligner Mozart Shakespeare: Tid og sted betyder ikke meget; hvad der er vigtigt, er menneskelige relationer, frygt, håb, mangler og svagheder. Mozart er den menneskelige sjæls komponist: Med et stort musikalsk mikroskop afslører han, hvad der kan ske, når mand møder kvinder, når de bliver forelskede, når et andet individ blander sig osv." fortæller instruktør og operachef Philipp Kochheim.
Hvad siger anmelderne og publikum?