<<< Tilbage til forestillingssiden
Artikel af Jens Brincker
Operaen Fête galante er Poul Schierbecks hovedværk og det eneste af hans musikdramatiske værker som nåede frem til scenen. Den blev opført på Det Kgl. Teater 1931 og taget af plakaten efter syv opførelser, hvorefter komponisten på teatrets opfordring gennemførte nogle revisioner og stramninger med henblik på en genopsætning. Denne kom først 1960, hvor Fête galante holdt sig på repertoiret nogle sæsoner. 
Titlen refererer til rokokotidens franske malerkunst hvor f.eks. Watteaus billeder af intime fester der iscenesætter adelens flirtende fornøjelser i mytologiske rammer gik under navnet “Fêtes galantes”. Rammen er en “bryllupsfest” i det 18. århundredes Frankrig hvor en adelig libertiner på skrømt gifter sig med en ung, troskyldig pige, der elsker ham af et godt hjerte. Med en lakaj forklædt som notar og en ægteskabskontrakt underskrevet med en blækklat prøver vor adelsmand at forføre pigen, men forstyrres af en teaterdirektør og pengeafpresser, af en duellant og endelig af Kong Ludvig XV.s uventede ankomst.
Operaen ender selvfølgelig med dydens triumf. Adelsmanden indser, at han ikke kun begærer pigen, men også elsker hende. Pigen tilgiver ham hans bedrag. Og Ludvig den XV. bortfører teaterdirektørens indladende kone i den tro, at hun er bruden.
Fête galante deler dette sujet med nogle af det tidlige 1900-tals mest populære operaer: Richard Strauss Rosenkavaleren og Ariadne på Naxos og portrætterne af “små kvinder” i Puccinis operaer. Men Poul Schierbeck blander ingredienserne på sin egen måde og med heldig hånd. Balancen mellem det komiske og det lyriske holdes levende af de to dominerende kvindeskikkelser, den elskende Suzon og den kokette La Scaramouche.
Erotikken gnistrer i scenerne mellem libertinerens tre adelige venner og teaterdirektørens kone, men oprøret anes også i kontrasten mellem de adeliges letsind og den forarmede teaterdirektørs griskhed. Kun den afsluttende scene hvor de elskende erkender den store kærlighed og forsones, mangler den følelsesdybde, der skal gøre operaens happy ending troværdig. Fête galante er mere rokoko end romantik.
Jens Brincker er tidligere lektor i musikvidenskab, Københavns Universitet.