Anmeldelser

Otto Pretzmann, Nordjyske Stiftstidende (trykt udgave)
"Man bør kæmpe sig igennem billetkøen og sikre sig en helt enestående oplevelse, musikalsk og dramatisk. [...] Aida-opsætningen er fuldblods opera bygget på en original vision. [...] I scene efter scene står Aidas sorgfulde dilemmaer smertefuldt klart på scenen. Det kan jo aldrig gå godt. Og alligevel har operaens slutning en transcenderende skønhed, som formidles klart og gribende i Den jyske Operas opsætning."
- Anmeldt i Odense 16/10.

Jakob Wivel, Børsen
"(...) en dirigent, der viser et sikkert og sobert greb om Verdis partitur. [...] hans sans for dramatikken er udtalt, og han formulerer den præcist, nærmest kammermusikalsk."
"Sangerne er en fest [...] Kort sagt stilsikre Verdi-stemmer der vil en hel masse med deres Verdi - og synger det, så det står fuldstændig klart."
- Anmeldt i Odense 15/10. Læs her.

Rachel Einarsson, Jyllands-Posten
"Den traditionelle fremstilling af "Aida", som typisk ses i et massivt scenisk udtryk med masser af udstyr, er man gået stik imod, hvilket for så vidt er befriende."
- Anmeldt i Odense 15/10. Læs her.

Ole Straarup, Olestraarupmusik.dk
"Duften af det romantiske Egyptenbillede er helt væk, og det er måske godt nok, for egentlig er historien om den umulige kærlighed i en romantiseret pragtkulisse og med storladne optrin ikke helt nem at kapere i dag. [...] Ved at give afkald på storheden får Roland Schwab et meget direkte fokus på hovedpersonernes ageren og samspil og på deres kvaliteter som sangere. Alle medvirkende i de bærende roller honorerer de høje krav, og forestillingen bliver derved musikalsk set en meget stærk oplevelse. Ved premieren også båret af det fortrinligt spillende Odense Symfoniorkester under Jakob Hultbergs smukt formende direktion."
- Anmeldt i Odense 15/10. Læs her.

Jonas Guldfeldt Viuff, Den 4. Væg
"(...) jeg kan ikke huske, at jeg har haft så intens en operatisk oplevelse før. [...] Scenograf Alfred Peter fortjener al ros for sin scenografi, der formår både at omkapsle og påvirke handlingen og rummet i Aida i en vidunderligt kunstnerisk grad, og især fordi scenen er konstrueret i to grundlæggende dybder, der virkelig kan styre publikums fokus. [...] Kostumerne ser fantastiske ud og er afgjort med til at understøtte de dragende karakterer og fængende kræfter på scenen. [...] formidabel indsats fra de dygtige sangere og Den Jyske Operas Kor."
- Anmeldt i Odense 15/10. Læs her.

Lene Kryger, Fyens Stiftstidende / JydskeVestkysten
"Jakob Hultberg dirigerer med en sprudlende selvfølgelighed, der breder sig til musikerne." Læs her.
- Anmeldt i Odense 16/10.

Peter Dürrfeld, Kristeligt Dagblad
"(...) en fryd at høre Verdis skønne partitur blive vakt til live under musikalsk ledelse af den engagerede Jakob Hultberg."
- Anmeldt i Odense 16/10. Læs her.

Sune Anderberg, Iscene
"(...) decideret strålende lød både heltetenoren Iurie Ciobanu som Radamès og powersopranen Nora Sourouzian som Amneris."
- Anmeldt i Odense 16/10. Læs her.

Thomas Michelsen, Politiken (trykt udgave)
"'Aida' er skåret ind til et råt og nutidigt drama"
"Der, altså på scenen, gik et hold af sangere rundt, der vitterlig fik denne 'Aida' til at lyde som Verdi. [...]"(...)Radamès med flot stål i stemmen i form af den tyske tenor Thomas Paul."
"(...) mezzosopranen Dorothea Spilger hende, der fik publikum på min række til at gispe af beundring(...)"
"En stor vokaloplevelse i en mindre rolle var i øvrigt barytonen Michael Bachtadze som Aidas far."

- Anmeldt i Albertslund 29/10. Læs online version her.

Svend Klarskov, Sjællandske
"Dorothea Spilger havde en stilsikker fremtoning som Amneris. Storartet i komedien og ganske udtryksfuld i sangen. Mens Thomas Paul virkede ubesværet som Radamès. [...] Yulianna Bawarska serverede et helstøbt indslag som Aida. De øvrige roller havde alle sejrssikre elementer."
"Foran det mægtige orkester viste Jakob Hultberg som dirigent enorm præcision, dybt engageret og elastisk, så der var god plads til sangerne."
- Anmeldt i Vordingborg 27/10.

Knud Cornelius, Frederiksborg Amts Avis
"Musikalsk yder Odense Symfoniorkester og den svenske dirigent Jakob Hultberg en fin indsats (...) og sangerholdet har absolut klasse i sin internationale sammensætning."
- Anmeldt i Hillerød 28/10.

Michael Søby, CPH Culture
"Den Jyske Operas kor sang med en sjælden glød denne aften, der gjorde de store scener, hvor koret , orkestret og ensemblet for alvor finder hinanden, til ubetingede højdepunkter."
- Anmeldt i København 21/11. Læs her.

Læs om Aida her.