Anmeldelser

JydskeVestkysten: Gæsteanmeldelse: En romantisk Hollywood-komedie

"Dialoger og handling bliver tilpasset historien og på denne måde skaber instruktør Kochheim en underholdende operette med fantastiske sange og melodier og gør forestillingen til en unik oplevelse."

"Vi oplever en forestilling med stærke og fine sangpræstationer på et højt musikalsk niveau."

Marianne Lorenzen, 10. april 2022. Læs online her.

 

Arts Artis: Ghostbuster

”[Sangerne fra Den Jyske Operas Kor] synger - som vi ved - glimrende, ikke mindst de seks i de større eller mindre solistpartier: Joan Ribalta som René, Birgitte Mosegaard Pedersen som Angèle, Estrid Molt Ipsen som Juliette Vermont og Jens Jagd som hendes udkårne Armand Brissard, Morten Wang som fyrst Basil, og Annette Dahl indtager med bravur scenen som dea ex machina-grevinden, Stasa Kokozow.”

”Philipp Kochheim må gerne fortsætte sit virke som ghostbuster i operalitteraturen mange år ud i fremtiden.

Brian Bo Jensen, 26. marts 2022. Læs online her.

 

Frederiksborg Amts Avis: Gift uden første blik

"Den Jyske Operas kor er nemlig særdeles rutineret og veloplagt [...] Der er flere ganske glimrende præstationer i det hurlumhej, der foregår på scenen."

"Rammen af Barbara Bloch ligner en velassorteret antikvitetshandel, og de hvide kostumer [...] er et ganske sjovt påfund og giver hele affæren det eventyrpræg, som lystigheden stræber efter."

"»Greven af Luxembourg« [er] et kækt forsøg på at få operetten til at indtage sin folkelige plads i den traditionelle musikdramatiske sammenhæng."

Knud Cornelius, 23. marts 2022 (trykt udgave).

 

Jyllands-Posten: Kærlighedslarm gav lyd til festligt jubilæum i Den Jyske Operas ”Greven af Luxembourg”

"Stærke sangpræstationer (...)"

"Forestillingen markerer Den Jyske Opera 75-års jubilæum, og alle sejl er sat til for at stråle og favne publikum, fornemmer man."

"Livsbekræftende musik og fantastisk sang (...)"

Rachel Einarsson, 19. marts 2022. Læs online her.

 

RUDER 7: Greven af Luxembourg som pastiche

"(...) alle medlemmer af Den Jyske Operas kor [kan] i realiteten hentes frem som solister."

"Aarhus Symfoniorkester spiller stilrent under Christopher Lichtenstein, og Barbara Bloch står for kulisserne og deres let depraverede detaljerigdom, der passer fint med Kochheims ide."

Svend Novrup, 17. marts 2022. Læs online her.

 

Ungt Teaterblod

"Den danske oversættelse af Jacob Beck er faktisk ét af de mere interessante punkter for den østrigsk opsatte operette i sin rene danske version, da både sprog, enderim og entendre jokes skal leveres på en overbevisende og let måde, hvilket den også formår. Instruktør Philipp Kochheim præsenterer en sikker levering af det lattermilde narrativ (...)"

"Langtfra at tage sig selv seriøst, er der en befriende tilgang i forestillingen, der både leger med identiteter og opsatte værdier, understreger frihed i livet, fremfor penge som vægtende instans, som vigtigst af alt, samt lader alt ende godt til slut, som kan have sin helt egen tiltrækningskraft, her i mørke tider."

Anne Sophie Parsons, 15. marts 2022. Læs online her.

 

Magasinet Klassisk: En sang fra gamle dage

"I disse centrale solistpartier leverer medlemmer af Den Jyske Operas Kor meget fine og overbevisende præstationer. Estrid Molt Ipsen og Jens Jagd portrætterer kæresteparret Juliette og Armand fint, både sangligt og skuespilmæssigt. Tenor Joan Ribaltas fremstilling af René, greven af Luxembourg, udvikler en følelsesmæssig styrke, som efterhånden slår igennem al lavkomikken. Han er smukt syngende og danner sammen med den fint lysende sopran Birgitte Mosegaard Pedersen det helt rigtigt operettepar."

"Nederlaget og sejren for de to centrale komiske figurer, Basilowitch og Kokozow, fremstilles med flot energisk komik (også til den lavere side) af Morten Wang og Annette Dahl. Begge har power på scenen og synger partierne med stor overbevisning."

Ole Straarup, 14. marts 2022. Læs online her.

 

Nordjyske Stiftstidende: Stemmefest i Den Jyske Opera

"Den Jyske Operas kor var som vanligt i storform."

Otto Pretzmann, 13. marts 2022 (trykt udgave).

 

CPHCulture

"(...) en fejende flot og ikke mindst festlig udgave af Franz Lehárs GREVEN AF LUXEMBOURG."

"(...) iscenesætter Philipp Kochheim [får] det bedste frem i hele ensemblet - ikke mindst musikalsk."

"Den vittige libretto, som Philipp Kochheim har bearbejdet (...) er boblende veloplagt oversat af Jacob Beck (...)"

"Barbara Bloch udviser visuel fantasi i både kostumer og dekorationer, således at den galskab, der præger forestillingen med udgangspunkt i stykkets groteske intrige, bliver understøttet i klæder og kulisser."

Michael Søby, 12. marts 2022.Læs online her.

 

Olestraarupmusik.dk: Min lille fyrstebasse!

"De fine sangere fra Den Jyske Operas Kor har i årevis været en meget vigtig del af operaens høje musikalske niveau."

Ole Straarup, 12. marts 2022. Læs online her.



Læs om Greven af Luxembourg her.