Første akt
Scene 1 – 14. MAJ 1912, 23:00
En gal læge og hans uhyggelige assistent skal netop til at undersøge liget af en ukendt person.
En hoteldirektør løber ind og afslører, at den ukendte mand er Kongen af Danmark, som få timer forinden er forsvundet.
De begynder at strides om, hvem der har ejerskab over liget.
To politimænd ankommer og forsøger forgæves at løse situationen.
Scene 2
En djævelsk konferencier træder foran scenetæppet og synger balladen om den stakkels Kong Frederik d. 8.
Scene 3 – 15. MAJ 1912, 04:00
På hotellet venter Hofmarskallen og hans stab med stigende nervøsitet på den forsvundne konge; urene tikker. Dronningen er utrøstelig. Endelig vender hotellets direktør tilbage og overbringer de sørgelige nyheder fra havnens lighus, Hafenkrankenhaus.
Scene 4 – 15. MAJ 1912, 09:00
Nogle journalister er ved at forberede udsendelsen af nyheden til hele verden. Konferencieren afslører deres beskidte hemmeligheder for publikum.
Scene 5 – 14. MAJ 1912, 19:15
Kongen og Dronningen har et skænderi. Frederik længes efter kærlighed, men Lovisa er kold; hun begræder sin skæbne som Kong Frederiks hustru.
Scene 6 – 15. MAJ 1912, 11:00
Flere og flere rygter opstår omkring dødsårsagen. Har Kongen besøgt et bordel? De to højtråbende politimænd åbner pressekonferencen.
Scene 7 – 14. MAJ 1912, 19:00
På et lurvet bordel venter nogle prostituerede på kunder. Otto, en gammel mand synger viser omkring sine lyster. Madame Rosa forsøger at højne disciplinen på stedet og underviser i seksuelle teknikker. Pludselig ankommer en kunde, som de aldrig har set før. Kongen er der inkognito under navnet Grev Kronborg. Alle pigerne gør sig til, men Frederik vælger den yngste og mest sky, Fanny.
Scene 8
Konferencieren synger sangen om The Royal Worms. Han udtrykker den første tvivl om, hvorvidt Kong Frederik er et godt emne til en operette.
Scene 9
Alle medvirkende træder ind på scenen og efterspørger mere tid og flere arier. Kong Frederik inspicerer de medvirkende i sin operette og ønsker sig et andet sted hen.