En kongelig skandale om Kong Frederik d. 8.s sidste timer

Nomineret til Årets Forestilling 2021 til Scenekunstens Priser

Nomineret til en Reumert i kategorien Årets Opera

Inkognito Royal er nomineret til Årets Reumert 2022 i kategorien Årets Opera. Prisuddelingen finder steder d. 12. juni i Odeon i Odense.

Se teaseren til en kongelig skandale

Hvad siger anmelderne?

Børsen: "Noget af det sjoveste og mest vidunderligt tankevækkende galskab, der er set på nogen dansk operascene meget længe." Læs her.

Politiken: "Skandaløs opera om dansk konges død på et bordel er overdådigt underholdende [...] Ambitiøst musikteater med et tysk blik på danmarkshistorien" Læs her.

Magasinet Klassisk: "Opera eller operette – ‘Inkognito Royal’ er en særdeles underholdende, nu og da bestemt tankevækkende  og musikalsk meget oplevelsesmættet forestilling." Læs her.

Ascolta: "Inkognito Royal er nok det mest morsomme værk uden genre, som noget operahus nogensinde har budt på." Læs her.

CPHCulture: "På premiereaftenen overgav publikum sig til den galskab, der udspillede sig både på og udenfor scenen." Læs her.

Sceneblog: "Et cast der hylder det tværæstetiske, og blæser salen baglæns med de skønneste arier (...)" Læs her.

Jyllands-Posten: "Musikalsk og kunstnerisk miks af genrer, stilbrud og et stærkt visuelt udtryk." Læs her.

Kjerteminde Avis: "Gnistrende elegant og forrygende morsom leg med operagenren." Læs her.

Lotte Heise: "Storslået! Vanvittigt! Aldrig set før! Tæt på genialt." Hør Lotte Heise fortælle mere om Inkognito Royal i Bravo d. 21. august kl. 13.00 her.

Nordjyske Stiftstidende: "Legesyg jongleren med de genreuniverser, der er på spil i opera og ikke mindst operette og musical."

Læs flere citater fra anmeldere her.

DR P2s radiotransmission af Inkognito Royal

Hvis du ikke havde mulighed for at opleve Inkognito Royal live på Store Scene i Musikhuset Aarhus, kan du høre musikken til forestillingen på Danmarks Radios P2 Operaaften fra d. 21. august.

Lyt her.

Læs desuden Gregers Dirckinck-Holmfeld anmeldelse af radiotransmissionen her.

Billedgalleri

Se flere fotos fra Inkognito Royal her

HANDLINGEN

Læs handlingsreferatetet til Karsten Fundals nye opera med tekst og idé af Philipp Kochheim her.

Læs klumme af Poul Smidt

"Når der lyves fra starten, får sandheden det svært, og operaens mystik lever"

Hør lidt af musikken

🔊 Uddrag af musikken til Inkognito Royal komponeret af Karsten Fundal

Interview med Philipp Kochheim og Karsten Fundal

"Ny opera om historieskrivning" på P2 Puls 13. august 2021

Kom med om bag scenen

Kom med backstage til prøverne på Inkognito Royal

De første toner til en kongelig skandale

Hvorfor er Kong Frederik d. 8.s sidste tid interessant for os i dag? Hør librettist og instruktør Philipp Kochheim fortælle om, hvordan Inkognito Royal balancerer mellem fiktion og historie.

Sanger: Randy Diamond
Pianist: Mark Johnston

Hør komponist Karsten Fundal og librettist og instruktør Philipp Kochheim fortælle om genrer og stilarter i det nyskrevne værk Inkognito Royal.

Sanger: Randy Diamond
Pianist: Mark Johnston

Om komponisten: Karsten Fundal (f. 1966)

Den danske komponist Karsten Fundal er kendt for i sit arbejde at afsøge nye områder og musikalsk terræn. Han arbejder inden for mange forskellige stilarter,  genrer og instrumentkombinationer. Fundal er født i København og begyndte som 17-årig at studere hos komponisterne Hans Abrahamsen, Ib Nørholm og Per Nørgård. Et møde i 1986 med den amerikanske komponist Morton Feldman fik indflydelse på hans udvikling som komponist. I årene 1987-88 studerede han i Holland hos komponisten Louis Andriessen. Karsten Fundal vandt i 2008 Robert Prisen for Årets score i forbindelse med Peter Schønau Fogs filmatisering af Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor. Siden da har han komponeret musikken til flere filmsucceser eksempelvis Flammen og Citronen (2008) og The Act of Killing (2012). Sidstnævnte film af Joshua Oppenheimer var i 2014 nomineret til en Oscar i kategorien Bedste dokumentar. Fundal har komponeret adskillige orkesterværker og kammermusikalske værker til symfoniorkestre og ensembler i Danmark. Hans musik spilles ikke kun i symfoniske sale, men også på dansegulve og festivaler. Fundal havde sammen med bandet Efterklang premiere på værket LEAVES, the colour of falling på Copenhagen Opera Festival i 2015. For dette værk modtog de Carl Prisen i 2016 og en Reumertnominering. Karsten Fundals arbejde strækker sig derfor over et bredt spekter af nykomponeret orkestermusik; med alt fra filmmusik over orkesterarrangementer til eksperimenterende koncertsamarbejder. Hans samarbejde med sample- og komponistduoen Den Sorte Skole omkring orkesterværket Symphony No. II for Sampler and Chamber Orchestra blev indstillet til Nordisk Råds musikpris 2020

Billedgalleri

Se billeder fra prøvestart d. 7. juni 2021

Første akt

Scene 1 – 14. MAJ 1912, 23:00
En gal læge og hans uhyggelige assistent skal netop til at undersøge liget af en ukendt person.
En hoteldirektør løber ind og afslører, at den ukendte mand er Kongen af Danmark, som få timer forinden er forsvundet.
De begynder at strides om, hvem der har ejerskab over liget.
To politimænd ankommer og forsøger forgæves at løse situationen.

Scene 2
En djævelsk konferencier træder foran scenetæppet og synger balladen om den stakkels Kong Frederik d. 8.

Scene 3 – 15. MAJ 1912, 04:00
På hotellet venter Hofmarskallen og hans stab med stigende nervøsitet på den forsvundne konge; urene tikker. Dronningen er utrøstelig. Endelig vender hotellets direktør tilbage og overbringer de sørgelige nyheder fra havnens lighus, Hafenkrankenhaus.

Scene 4 – 15. MAJ 1912, 09:00
Nogle journalister er ved at forberede udsendelsen af nyheden til hele verden. Konferencieren afslører deres beskidte hemmeligheder for publikum.

Scene 5 – 14. MAJ 1912, 19:15
Kongen og Dronningen har et skænderi. Frederik længes efter kærlighed, men Lovisa er kold; hun begræder sin skæbne som Kong Frederiks hustru.

Scene 6 – 15. MAJ 1912, 11:00
Flere og flere rygter opstår omkring dødsårsagen. Har Kongen besøgt et bordel? De to højtråbende politimænd åbner pressekonferencen.

Scene 7 – 14. MAJ 1912, 19:00
På et lurvet bordel venter nogle prostituerede på kunder. Otto, en gammel mand synger viser omkring sine lyster. Madame Rosa forsøger at højne disciplinen på stedet og underviser i seksuelle teknikker. Pludselig ankommer en kunde, som de aldrig har set før. Kongen er der inkognito under navnet Grev Kronborg. Alle pigerne gør sig til, men Frederik vælger den yngste og mest sky, Fanny.

Scene 8
Konferencieren synger sangen om The Royal Worms. Han udtrykker den første tvivl om, hvorvidt Kong Frederik er et godt emne til en operette.

Scene 9
Alle medvirkende træder ind på scenen og efterspørger mere tid og flere arier. Kong Frederik inspicerer de medvirkende i sin operette og ønsker sig et andet sted hen.

Anden akt

Scene 1 – 15. MAJ 1912, 18:00
De to politimænd, nu stærkt berusede, er sure over at være blevet gjort til grin. Et slagsmål opstår.

Scene 2
I en surrealistisk scene synger Dronningen en berømt arie, mens konferencieren optræder som en form for cirkusdirektør i fuld galop.

Scene 3 – 14. MAJ 1912, 19:45
Fanny og Frederik d. 8. har trukket sig tilbage på Fannys værelse. Kongen ønsker dog blot at tale med hende. De genkender hinandens ensomhed. Kongen får et hjerteanfald. Madame Rosa beslutter sig for at gemme liget af vejen af frygt for politiet.

Scene 4 og 5 – 15. MAJ 1912, 19:00
En gruppe journalister tvinges af politiet til at tie stille og ikke fortælle sandheden. Imens bliver Madame Rosa, der foregiver at kende ”sandheden”, interviewet. Fake news opstår.

Scene 6 og scene 7
De medvirkende starter den første scene igen i håbet om at forbedre forestillingen, men snart ender de i et skænderi omkring de underliggende temaer etc. Dronningen ankommer og afslører, at den mand, alle troede var Kong Frederik d. 8. ikke er hendes mand, men en tysk baryton. Alle på scenen er lamslåede – de har i den grad snart brug for en finale.

Læs artiklen: Operette en færdig genre?

En af musikteatrets herlige genrer er næsten ubemærket gået bort: opera buffa, den komiske opera. Man kan med fuld ret hævde, at genren i det 18. og også længe i det 19. århundrede blev anset for at være på niveau med den tragiske opera. >>> Læs artiklen >>>