Af Poul Smidt
Jeg havde søvnløse nætter, da jeg første gang hørte om planerne for Den Jyske Operas Inkognito Royal. Min biografi Fredy var netop sendt til trykkeriet, og bogen med 496 sider om Frederik d. 8. havde ikke afklaret mystikken om kongens død i Hamborg. Og nu var der så en opera på vej, som koncentrerede sig om kongens død, og måske havde de fundet sandheden, så min bog blev forældet, før den udkom. I dag ved jeg så, at det er mystikken og dramaet, ikke sandheden, der giver vitaminer til den helt nye opera.
Selv om opera og bog er blevet til uafhængigt af hinanden, er der også et fællesskab. Jeg har forsøgt at skrive kapitlet om kongens død som det uafklarede mysterium om ’Lig nr. 1653’ i Havnesygehusets kælder. Jeg lader læserne selv bedømme den kæde af beviser, som peger i flere retninger. I tre omgange har jeg besøgt Stadsarkivet i Hamborg, et venligt sted med venlige mennesker, som gerne fremlægger arkivkasser til enhver, der ikke har fået nok af operaens mystik.
Opera er den enkle historie, der kan spole forbi kedsommelige mellemregninger og indramme det væsentlige i destilleret og koncentreret form. Operaen giver os tid til at kigge ind i mennesker, tid til at blive bevæget, tid til livet, drømme, håb, kærlighed, drama, død. Journalisten, biografiskriveren, skal med sine ord blot forsøge at gengive et retvisende billede. Selvfølgelig er jeg enormt spændt på at møde Frederik, når Den Jyske Opera sender ham ud i Hamborgs nat. Jeg har mange gange gået turen fra Hotellet Hamburger Hof til den plads, hvor han faldt om, men aldrig vidst, om der var en omvej, som eftertiden skjulte. Selvfølgelig drømmer alle forfattere om den hurtige udgivelse af 2. udgaven, men hurtigt kom det ikke til at gå, mest fordi de fleste boghandlere Corona-lukkede på selve udgivelsesdagen 12. marts 2020. Så i stedet drømmer jeg om en 2. udgave, hvor jeg har løst mysteriet. Der er stadig et par hovedstæder, hvor jeg kan lede efter den rygende pistol, som måske skyder mystikken ned, men først må operaen gå sin gang.
I min fremstilling har jeg lagt mest vægt på, at der blev løjet fra det øjeblik kongens liv blev fundet og døde på gaden skulle forklares. Når der lyves fra starten, får sandheden det svært og mystikken får evig kraft. Løgnen ligger i fortællingen om antallet af de minutter, der gik fra Frederik 8. forlod sit hotel og til han faldt død om for øjnene af mange på Gänsemarkt. Han gik gennem et kvarter, der gav mulighed for galante eventyr hos elegante kvinder, der mod betaling modtog mænd. Det første spørgsmål for efterforskeren er selvfølgelig, om der var tid til udskejelser ud over det, man forventede hos en ældre svagelig konge.
Mens vi venter på operaen, præsenterer jeg gerne de forskellige ures indicier i sagen. Hofmarchallens officielle meddelelse i Statstidende sagde afgang fra hotellet klokken 10:00. Hotel Hamburger Hofs direktør sagde til politiet, da han klokken 02:40 ledte efter kongen, at hans grevelige gæst var gået hjemmefra hen mod 21:30. Professor Bloch, Kongens læge, sagde dagen efter til de udsendte danske journalister, at kongen forlod hotellet mellem 21:15 og 21:30. Dagbladet Politikens udsendte medarbejder havde foretaget sine egne undersøgelser og skrev: ”Da uret i Hotel Hamburger Hofs Vestibule viste et kvarter i NI tirsdag aften den 14. maj gik Greven af Kronborg ud gennem svingdøren.
Kongen døde 22:30 på vej ind i den bil, der skulle køre ham på sygehuset. 10-15 minutter tidligere havde han siddet syg på en trappe nogle få hundrede meter derfra.
Hofmarskallens tidsangivelse er åbenlyst skæv. Den gav lige akkurat tid nok til, at kongen kunne gå hen til trappeafsatsen, hvor han sad og viste tegn på sygdom. De øvrige gav ham mindst en halv times tid mere. Til hvad?
Omtale og anmeldelser af biografien om Frederik d. 8. kan findes her.